Kilde: Centro Argentino de Ingenieros.

15. september 2020

Sikring af sikker og effektiv vandforsyning - interview med Pablo Bereciartua, Argentinas Udenrigsminister for Vandressourcer

Vand er afgørende for menneskeliv. Ifølge FN er adgang og let tilgængelighed til sikkert drikkevand en grundlæggende menneskerettighed. Hos Wavin kender vi alt/meget om det. Vi er fokuserede på at forebygge forurening og vandtab fra lækager i aldrende infrastruktur – og på at øge distributionsnettets kvalitet og ydeevne. Vi har gjort det til vores mission at levere løsninger og danne alliancer og udveksle ideer med ligesindede interessenter for at sikre sikker og effektiv vandforsyning. Pablo Bereciartua, Argentinas tidligere sekretær for infrastruktur og vandpolitik, er netop det. Han skabte Argentinas Nationale Vandplan - forbinder politik om vandforsyning og sanitet, klimaforandringer, udvidelse af landbrugsgrænsen og større infrastruktur - hvor alle fire nøgleaspekter vedrører vand som en central spørgsmål for deres bæredygtige økonomiske udvikling. Vi lærer af det gode eksempel.

Pablo Bereciartua - Vand er nøglen til bæredygtig økonomisk udvikling

I mere end et årti har den tidligere minister for Infrastruktur- og vandpolitik (december 2015 - december 2019) stået i spidsen for hundredvis af vand- og infrastrukturprojekter i hele Argentina. I den offentlige sektor har ingeniør Pablo Bereciartua også fungeret som chef for Infrastruktur i Buenos Aires – hvor han stod over for både store udfordringer og muligheder for at anvende nye teknologier i byens og i den regionale infrastruktur. Derudover er Pablo grundlægger og CEO for BerecoLabs, en nystartet virksomhed med fokus på innovation, teknologi og ledelse. Bereco bruger nye teknologier og tilgange såsom Big Data, Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens til at opnå en bedre forståelse af verden omkring os - og især byer og deres infrastruktursystemer.

Bæredygtig forvaltning af vand - Argentinas opfordring til handling

Der bor 44 millioner mennesker i Argentina - hvoraf 8,2 millioner ikke har adgang til drikkevand og yderligere 20 millioner har ikke adgang til sanitet. Landet bliver nødt til at investere op mod 21 milliarder (US) dollars til at mindske forskellen mellem "dem, der har" og "dem, der ikke har". Og der er andre udfordringer: de seneste ekstreme vejrhændelser har afsløret problemer med utilstrækkelig forvaltning af vandressourcerne og vandværker, der ikke kan dække deres driftsomkostninger - og derfor kæmper for at levere kvalitetsydelser. For at afbøde disse udfordringer skabte Pablo Bereciartua og hans administration landets første nationale vandplan (National Water Plan). Planen er baseret på fire udviklingsområder: 1) vand (adgang til) og sanitet, 2) tilpasning til klimaforandringerne, 3) udvidelse af landbrugets grænse (udvikling af områder, der ikke får nok regnvand) og 4) storstilet infrastruktur (dæmninger, akvædukter). Planen fremmer også en ny lovgivningsmæssig ramme, der vil hjælpe vandforsyningerne med at forbedre deres økonomiske situation og vil øge innovationen og deltagelsen fra den private sektor, som hermed kan bidrage til at løse disse udfordringer. Ved at skabe incitamenter til en mere effektiv vandanvendelse kan den cirkulære økonomimodel bidrage til at udføre planen.

På trods af udviklingen mangler milliarder af mennesker stadig en sikker vandforsyning, sanitet og mulighed for at vaske hænder. En mere effektiv udnyttelse og forvaltning af vand er afgørende for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vand. Den udfordrede sikkerhed på adgang til vand og de hyppige og alvorlige tørker og oversvømmelser som følge af klimaforandringer. De fleste lande vil sandsynligvis ikke nå fuld gennemførelse af integreret forvaltning af vandressourcerne inden 2030.
FN , Special edition: progress towards the Sustainable Development Goals

Innovationens akse - Buenos Aires

Buenos Aires er hovedstaden og den største by (arealet måler 100 x 50 km) i Argentina - og har en befolkning på ca. 14 millioner mennesker - 4 millioner har ikke en vandforsyningsforbindelse og 6,5 millioner har ikke en sanitær tilslutning. Befolkningen er tidoblet i løbet af de sidste 50 år. På trods af det, har man ikke foretaget investeringer i kloaksystemet og mange bruger derfor septiske løsninger, som er kilde til forurening af grundvandet. Den eksisterende infrastruktur har brug for en gennemgribende revision. Desuden eksisterede der heller ikke tidligere planer om at etablere kloakker i de største (og de fattigste) storbyområder (shanty byerne).

Det Nationale Vand og Sanitetssystem, AySA (Agua y Saneamientos Argentinos) er den største energiforbruger i Buenos Aires. Der ligger 25.000 rør, hvoraf 50% har vist lækager. Ifølge Pablo har brugen af målere og digital teknologi "potentiale til at understøtte store forbedringer i effektiviteten for forsyningsselskabet, men også give en større fordel i landets energisektor." Derfor vil en ændring af AySA's vand- og sanitetsinfrastruktur også løse energiproblemet.

Pablos projektforslag (i december 2015) skulle iværksætte et storstilet projekt, der skulle omfatte alle de (fattige) mennesker i Buenos Aires byområde inden for AySA-netværket. 4 millioner mennesker skulle føjes til netværket (det er 1,5 millioner nye forbindelser) - i progressive trin: 1 kommune hver 45. dag. "Storstilet" betød, at man skulle grave 60 meter dybe huller for at installere netværket og lave en 12,5 kilometer lang tunnel med en dimension på 5 meter! Buenos Aires blev på den måde testområde for innovation. Men hvordan og hvor skulle midlerne til dette ambitiøse projekt komme fra? Fra en række kilder: øgede takster, bedre forbundne konti, fjerne AySa fra Argentinas balance (en historisk beslutning), udstedelse af obligation på London Stock Exchange (de bad om 500 millioner, men modtog 2,1 milliarder!).

Pablo: "Prioriteten i en regering, skal være deres egne borgere." I et land som Argentina er det også vigtigt at være forbundet og skabe gennemsigtighed for omverdenen - at udveksle ideer, forretningsmodeller og innovative teknologiske løsninger og etablere nye private partnerskaber. For eksempel ser han, at AIWW-konferencen (Amsterdam International Water Week) "er en vigtig mulighed for Argentina til at bidrage til vand-arenaen." "Vi ser Holland og Amsterdam som førende inden for alt, hvad der vedrører infrastruktur, bæredygtighed, klimaforandringer og vand," sagde han. "Vi sætter stor pris på muligheden for at være en del af arrangementet og også bruge begivenheden til at dele vores ideer, til at lytte til andre, og at undersøge muligheden for partnerskaber over hele verden."

Vi befinder os i en fascinerende tid. Med muligheder for at rykke betydeligt på flere store udfordringer. Tiden er lige nu for mennesker, der er villige til at udvikle/innovere med meget stor social indvirkning til resultat. Det er det, jeg værdsætter mest. Jeg vil også gerne sige, at jeg virkelig godt lide, hvad Orbia og Wavin gør. Jeg er i kontakt med Orbia/Wavin i Mexico og Colombia, hvor vi udveksler ideer. Vi taler om infrastrukturprojekter, og jeg synes, Orbia/Wavin er enestående i denne forstand/i den samenhæng: global kapacitet, stærk involvering i LATAM og med vigtige og dristige ideer om innovation.
Pablo Bereciartua

Den Nationale Plan for Vand - hvordan ser fremtiden ud? 

For Pablo er svaret klart: Det vigtigste er at lukke hullerne i infrastrukturen. Forskellen er størst i det lavere indkomstniveau i samfundet - i shanty byerne, som vokser eksponentielt. Der skal ske reelle forbedringer i antallet og hastigheden af løsninger, der kan implementeres, så flere mennesker kan modtage tjenesterne. Vigtigst af alt, påpeger Pablo, "Vi er nødt til at forbedre vores byer. Vores byer er i dag svaret på globaliseringen. Det er her, innovation sker, og vi kan endda bruge basale ting som vand & sanitet som drivkraft for innovation – big data, algoritme, glasfiber – og til at betragte sanitetssystemet som et supplement til samfundets sundhedspolitik, til at bruge IoT til at overvåge folkesundheden."

Vand opretholder liv, men sikkert og rent drikkevand definerer civilisationen.
FN , Udviklingsmål 6

Det, der virkelig betyder noget

For første gang i 75 år indledte den argentinske regering det gigantiske projekt med at opbygge det store vand- og sanitetsprojekt, der påvirkede mindst 4 millioner mennesker - en af de mest betydningsfulde af sin slags... Verdensomspændende. Det begyndte i juni 2016, og i december 2019 nåede de 70 % – efter planen. Som man siger: Hvor der er en vilje, er der en vej. Og 4 millioner menneskers liv er blevet ændret for evigt, fordi vandhanerne nu - endelig - er blevet åbnet!