Effektivt og bæredygtigt byggeri

6
min read time
2020-12-08 23:00:00


Hvad betyder bedre effektivt og bæredygtigt byggeri egentlig? For Wavin betyder det, at vi muliggør en mere effektiv byggeproces gennem BIM (Building Information Modeling) og præfabrikation.

Og vi øger komforten gennem energieffektiv opvarmning, køling, ventilation og støjreduktion. Vi er nødt til at skabe sundere og mere effektive bygninger, der former den måde, vi lever, arbejder og leger på. Det er det, bæredygtighed handler om. Nu er arkitekternes opgave at levere innovative, fremtidssikrede byggeløsninger – der arbejder sammen med ligesindede virksomheder – det er vejen frem.

duzan-blackwhite-923-x-374-Jun-07-2022-10-41-59-52-AM

Arkitekter, som Duzan Doepel og hans firma DoepelStrijkers forstår det. Hans team af innovative arkitekter designer miljøer til at støtte menneskets modstandsdygtighed, sundhed og wellness og samtidig levere værdi gennem livscyklus omkostningsanalyse og en reducering af vores forbrug af energi og kulstof.

Duzan Doepel – Innovationsdrevet bygningsdesign for en sund og bæredygtig fremtid

En løsning, der kan forbedre bygningerne ydeevene,  eksisterer ikke.  Og arkitekt Duzan Doepel,, medstifter af DoepelStrijkers (Rotterdam, Holland), forstår, at hver bygning har unikke kapaciteter og begrænsninger. Energieffektivitet er det logiske udgangspunkt og et afgørende element i bestræbelserne på at vende påvirkningerne fra klimaforandringerne. 

Duzan er født og opvokset i Sydafrika og nu bor i Holland. Han er imponeret over det, han kalder den fritænkende, liberale, fordomsfri "hollandske tilgang" - der altid søger at bryder grænserne i respektive erhverv. I dette tilfælde arkitektur.

Den hollandske Windwheel er en drivkraft inden for innovation og i nogle lande, et ikon for bæredygtig omstilling.
Duzan Doepel

Den nye måde at bygge på

Duzan taler om Den nye måde at bygge på: CO2-neutral, cirkulær og klimaparat. Når man spørger ham om arkitekturens rolle i den nye måde at bygge på, begynder han at tale om vores tidligere kriser, og hvordan historien rent faktisk gentager sig. Duzan siger: "En krise tvinger os altid til at ændre vores måde at tænke på. Tag f.eks. Oliekrisen i 1973. Arkitekter kom med en opfordring til en langt mere bæredygtig måde at arbejde på, hvilket førte til den første bølge af bæredygtig arkitektur: brugen af lokale kilder til råmaterialer og undersøgelse af klimafordringer (bioklimatisk design). Arkitektur kan bidrage til den socioøkonomiske udvikling; vi er her ikke for "bare" at skabe noget smukt, vi er her for at gøre en forskel. Spol frem til 2007-2012, hvor vi rammer en ny krise. Disse kriser førte til en opfordring til cirkularitet, tilpasning til klimaforandringerne mm. Igen, det var de samme spørgsmål, men i en indpakning." Og se, hvad der sker lige nu med en anden krise, der er på vej mod os.

En anden vigtig ting er at se slutbrugeren eller kunden glad, når du afleverer et projekt. Det er, det, der fantastisk ved mit job: det er kreativt, og hver dag oplever vi glade slutbrugere. Vi bliver belønnet næsten på daglig basis!
Duzan Doepel

Byen som en klimamaskine

Tilpasning til klimaet er ikke noget nyt i arkitekturen. Vi har udviklet byer og landsbyer baseret på lokalt klima i lang tid nu. I Grækenland, for eksempel, hvor smalle gader, hvide huse og ingen (eller små) vinduer var designet til at holde folk køligere under de varme somre. Dette er byernes morfologi - studiet af dannelsen og omdannelsen af byer og landsbyer over tid. Ifølge Duzan, "Som designere har vi på en måde mistet det. I dag designer vi bygninger, hvor indeklimaet konstant er på 21 grader. Men gennem teknologi, ikke gennem design." Byerne  bliver også tættere minut for minut. Lægger man et ekstra etage på en bygning påvirker man mikroklimaet. Planter man træer, har det indflydelse. Det er afgørende at have en intelligent indgriben i mikroklimaet i en by, hvor vi er nødt til at forstå, at bygninger bidrager i stor stil. Kommunerne bør have en ledende rolle – ikke kun for det offentlige rum, men også for de private bygninger. I Rotterdam arbejder kommunen for eksempel på multifunktionelle grønne tage – et synergistisk samarbejde mellem offentlige og private interesser om at skabe tage, der tager fat på fire centrale bæredygtige spørgsmål: biodiversitet og varmestress (Grøn), væskeophobning (Blå), energiproduktion (Rød) og multifunktionel brug (Lilla).

Den næste økonomi

Rotterdam har altid været frontløber inden for arkitektur og innovation. Ifølge Metropolis Magazine er det en af verdens bedste byer at bo, arbejde og lege i. Den hollandske Windwheel er en bygning, der falder i kategorien 'The Next Economy'. Ideen startede i en bar, hvor Duzan og Johan Mellegers, den tidligere direktør for Kinderdijk, talte om at skabe en ny bæredygtig turistattraktion i Rotterdam. De talte om en kombination af London Eye og fremtidens vindmølle.

02_dutch-windwheel_frontview-Jun-06-2022-10-49-28-56-AM

Den endelige bygning er et innovationsdrevet design. Innovation begyndte faktisk at forme bygningens design. Windwheel er optimeret til at høste (og opbevare) vind og sol. Det er en lodret solpark og en vindmaskine, deraf formen. Det har også et cirkulært vandsystem: det fanger regnvand og bruger det til at vande planter og skylle ud i toiletterne. Den udvinder varme, næringsstoffer og fosfater fra spildevand. På alle niveauer integrerer vi grønt i det intelligente yderlag – en passiv energizone – så vi kan ventilere bygningen naturligt.

I designprocessen kom vi med ideer, hvortil der endnu ikke eksisterede teknologi. Så efter at have skabt Windwheel Corporation (DoepelStrijkers, Meysters og Bloc) har vi oprettet vores egen innovationsplatform og opbygget en mock-up af et Windwheel hotelværelse i samarbejde med 33 leverandører.

"Building as a Service"

Vi begyndte også seriøst at tænke på cirkularitet. Hvordan kunne vi gøre dette til en modulær bygning, som gør det muligt at genskabe i andre byer og samtidig imødekomme forskellige behov? Rummene i bygningen skulle være modulære og fleksible. I sidste ende kom det hele an på, hvordan vi radikalt kan gentænke den måde, vi bygger på. Man er nødt til at se på bygninger som en samling af tjenester. Denne model hedder: Building as a Service. Hvert lag er adskilt og opdelt som en komponent og kan kan ses som en samling af tjenester. For eksempel har vi performance-kontrakter med en solcelle-leverandør til vores facade. Leverandøren er ejer af solcellerne og garanterer en vis energiydelse. Det er interessant at arbejde sammen på den måde. En anden leverandør leverer de fleksible gulve, der gør det muligt for os at flytte kombonenter (f.eks. et toilet) hvorhen det skal være. Det gør det fleksibelt, hvilket er en forudsætning for cirkulær økonomi. Sammen med den fleksible struktur er bygningen fuldt modulopbygget og fleksibel. Lejligheder kan blive til et hotel, og så videre. Dette førte til en avisartikel med en titel: I fremtiden vil vi bo i en servicekontrakt.

Den næste økonomi har brug for den næste arkitektur. Jeg kalder det: Klima-arkitektur. Vi bør begynde at designe bygninger, der er formet af klimaet.

Duzan Doepel

At bringe innovative virksomheder sammen

Duzans team, såvel som ligesindede virksomheder som Wavin, håndterer de samme udfordringer: modstandsdygtighed over for klimaforandringer, bæredygtighed, urbanisering og energi. Det er til gavn for alle parter at gå sammen om at afbøde disse udfordringer. Virksomheder i Holland er ekstremt gode til at arbejde sammen, forklarer Duzan. Og cirkularitet er et emne, hvor virksomheder kan trives og udvikle sig.

En innovationsplatform som Den Hollandske Windwheel Innovation Foundation er helt unik i branchen. Initiativerne kommer for det meste fra Bruxelles (EU) ligesom programmerne til at stimulere energiomstillingen, den cirkulære økonomi og den biobaserede bygning – som f.eks.The Horizon 2020. Men kommercielle virksomheder kender deres branche særdeles godt; de er innovative og løsningsorienterede. Dette er ideelt for arkitekter at arbejde med.

Duzan ser sit firma som initiativtager. Arkitekter har i dag mindre kontrol over byggeprocessen end 15-20 år siden. Der er mange ledere i processen, og det gør det svært at sikre kvaliteten. At oprette vores egne projekter er en måde at omgå dette på.

Et af Duzans projekter var designet og opførelsen af Watershed (med 2400 rør af genanvendt PVC, som er kernen i Wavin's forretning), en legende og interaktiv måde at præsentere noget, der faktisk er et stort samfundsmæssigt problem. Det er et objekt, der skal vise, hvordan byerne håndterer påvirkningerne af klimaforandringerne.

Ved at opsamle regnvand, buffering det og frigive det langsomt efter en storm, reduceres presset på kloaksystemet, hvilket resulterer i mindre overløb af spildevand. Det er også den måde Wavin og kunderne kan og bør vise deres løsninger: vise det, ændre og bruge det offentlige rum og ikke skjule det under jorden eller bag vægge. For eksempel, hvis du har brug for mere dræningskapacitet til at håndtere de øgede mængder regnvand, kan du nygge en vandplads i det offentlige rum (som den i Rotterdam), hvilket er bedre end at øge dimensionen af kloakrørene under jorden. Dette giver også et kvalitetsløft til byen.

Byggeri - et ikon for innovation

Det vigigste at vide er, at mere effektivt og bæredygtigt byggeri ikke kan ske uden innovation. Innovative ideer. Innovative mennesker: arkitekter, partnere, alliancer og interessenter.  Når fremsynede arkitektfirmaer og virksomheder som DoepelStrijkers og Wavin samarbejder om en bedre og mere bæredygtig fremtid inden for bygningsdesign... så vil der ske gode ting. Byer og lokalsamfund nyder godt af bygninger, der er fremtidssikrede og de forbedrer deres dagligdag.

Hvis du tænker på noget vanvittigt, er der altid en mulighed I det, hvis du giver det plads. Bare vær modig og gør det. Sammen kan vi gøre en forskel, og vi kan innovere og gøre verden til et bedre sted.
Duzan Doepel