Q-bic Plus regnvandskassetter anvendes til klimatilpasning på Peter Bangs Vej, Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune skal aflede 254.000 m3 i 2037

”I år 2037 skal vi aflede 254.000 m3 vand. I 2018 afledte vi ca.8.000 m3 på Frederiksberg, og næste år er vi oppe på 44.500 m3 – så hvis I synes, jeg ser lidt træt ud, så er det fordi, vi har rigtig travlt”.

Udtalelsen kommer med et smil fra Projektleder Lene Nørgaard Rasmussen fra Frederiksberg Kommune, der på et IDA møde indleder med et par kolde fakta om den verden, vi oplever lige nu på klimområdet, og de udfordringer kommunerne står overfor.

Vi er på besøg sammen med IDAs medlemmer på Peter Bangs Vej, hvor Frederiksberg Kommune er i fuld gang med ét af sine 29 allerede igangsatte klimaprojekter. Projekterne er led i Frederiksberg Kommunes strategi om at være Klimaby for fremtiden. Her er ét af målene Den klimatilpassede by, der har fokus på skybrudssikring og de grønne-blå områder. På Peter Bangs Vej alene anlægges to lange, lukkede bassiner under jorden, som tilsammen, som kan opbevare 2.400 m3. Vejen bliver desuden udsmykket med græsarealer og 6 flere træer end i dag.

Entrepriseleder Frederik Müller fra Munck Forsyningsledninger A/S viser rundt på projektet, hvor IDAs medlemmer har mulighed for at kigge ned i gravene og høre om de praktiske samlinger af rør, brønde og kassetter og ikke mindst de ting, man som udførende skal have med i sine overvejelser og planlægning.

Jorden er testet til stiletter

Lene Nørgaard Rasmussen fortalte undervejs om de græsarmeringssten, som kommunen har udviklet. Som en kuriositet kunne hun berette, at kommunen har testet den jord, der lægges ovenpå græsarmeringssten til at være ’stilet-sikker’. ”Frederiksbergs byliv i weekenderne er populært, og vi har selvfølgelig haft fokus på, at folk også kan færdes sikkert, når de er klædt i festtøj”, smiler hun.

Kommunen har gennemgående stort fokus på, at vejene i projekterne skal være funktionelle - ikke kun efter renoveringsarbejdet, men også under. ”Vi prøver så vidt muligt at anlægge arbejdet, så hverken trafik eller erhvervsliv lider for meget under arbejdet med vejen. Det er dog nødvendigt at lukke for trafikken til og fra sidevejene til Peter Bangs Vej i dele af anlægsperioden, fordi grave kasserne er større end de grave kasser man normalt bruger. Det er derfor ikke muligt at laver broer over gravekasserne til sidevejene. Trafikmængden er endvidere dalet markant på Peter Bangs Vej, selv om den kørende trafik er opretholdt i den ene retning. Det medfører at butikkerne mærker en dalende handel.  Vi evaluerer hele tiden og tager de gode erfaringer med til de næste projekter og lærer af de dårlige. Der er ingen tvivl om, at trafik og erhverv har enorm høj prioritet i planlægningen”, fortæller hun. På Mors dag, rykkede Munck længere ud på vejen, så blomsterhandlerens kunder havde bedre adgang til butikken på årets største omsætningsdag. Hele etapeplanen blev ændret så der nu anlægges på vejens sydside i stedet for nordside, for at undgå anlæg på en lokal plads med udeservering i sommerperioden, som eksempler på hvorledes man i projektet forsøger, at tage hensyn til erhvervslivet.

Resultatet på Peter Bangs Vej 

Der kommer et grønt bed mellem cykelsti og vejen med 29 nye træer, som får bedre vækstforhold i forhold til de eksisterende træer. En del af disse må fældes på grund af sygdom. De nye træer kommer til at stå i bede med græs og urter.

De grønne bede vil fungere som afvandingskanal for fortov og cykelsti. Hermed mindskes vandings-behovet. Det overskydende vand transporteres ind på Sløjfen og i Lindevangsparken. Den primære skybrudssikring foregår under vejen, hvor op til 2.400 m3 regnvand kan opsamles i skybruds-situationer, før det ledes videre til kloakken. Det svarer til knap 3 gange det store svømmebassin i Frederiksberg Svømmehal.

Løsninger til klimatilpasning er et stort fokusområde på ingeniørstudiet og beregningerne fylder rigtig meget, men som studerende er vi sjældent i kontakt med de endelige samlinger af vores projekter. Vi er taget med i dag for at se den praktiske del af de beregninger, vi sidder med.
Tobias Pinndal og Rasmus Green , Ingeniørstuderende på DTU



X
Wavin benytter sig cookies for at forbedre din oplevelse på siden
Accepter