Bliv økonomipraktikant hos Wavin

Bliv økonomipraktikant i en stor international virksomhed, hvor du får omsat din teoretiske viden til praktisk erfaring. Du kommer til at arbejde med forskellige områder inden for økonomi i en kompleks økonomiafdeling, og du får tilegnet dig praktisk erfaring, som du kan skrive på CV’et. Som praktikant i økonomiafdelingen bliver du en del af et mindre team, bestående af erfarne og kompetente kolleger, som gerne vil lære fra sig. Et praktikforløb i Økonomi strækker sig over fem-seks måneder.

Du får bl.a. praktisk erfaring med:

  • Udarbejdelse af årsregnskab
  • Operational controlling
  • Koncernrapportering
  • Udarbejdelse af analyser og konkrete projekter
  • SAP-systemet
  • Bogføring

Klik og læs mere i
økonomipraktikant-
folderen


Mød en tidligere praktikant

Maria Vemb Hansen, cand. Oecon fra AU. Tidligere praktikant i Økonomiafdelingen.

 

”Jeg har udviklet mig, set teorien blive brugt i praksis og fået mere erfaring – det tænker jeg kun kan være et plus, når jeg senere skal ud at søge arbejde"

”Mit studie er meget teoretisk tungt, så jeg søgte et praktikforløb for at få mere praktisk erfaring. Jeg havde allerede et relevant studiejob, men jeg søgte at få mere erfaring inden for regnskab, som jeg ikke havde opgaver i på studiejobbet. Herved skabte jeg mulighed for at se flere sider af mit studie i praksis.

Det har været spændende og lærerigt at være i praktik hos Wavin. Som praktikant blev jeg en del af afdelingen og fik ansvar. Praktikken hos Wavin var et frisk pust til forelæsningerne, da jeg blev nødt til at følge et fag ved siden af. Dette var dog ikke noget problem, da Wavin tilbød tilsvarende færre timer, så jeg kunne følge mit studie.

Jeg er glad for, at jeg har været praktikant hos Wavin, der som produktionsvirksomhed er meget kompleks at forstå regnskabsmæssigt. På den måde har jeg virkelig lært mange forskellige processer. Den økonomiske bredde, jeg har fået mig som økonomipraktikant hos Wavin, er fordelagtig, da jeg har styrket mine kompetencer og blevet bevidst om, hvad der er attraktivt at arbejde med efterfølgende. Jeg har udviklet mig, set teorien blive brugt i praksis og fået mere erfaring - det tænker jeg kun kan være et plus, når jeg senere skal ud at søge arbejde.”