Flere træer i byen? Nu er der en fleksibel løsning

4
min read time
2021-11-16 23:00:00


Trærødder på afveje er en markant barriere for at få flere træer i bymiljøer. Nu er der dog forskellige løsninger på problemet, og det har de blandt andet taget til sig ved et nyt projekt i København, hvor kassetter holder styr på rødderne og giver et godt vækstmiljø.

Mange har prøvet at gå i en sommervarm storby, hvor det kan være vanskeligt at finde svalende skyggeoaser. Det er ofte sparsomt med kølende træer i bymiljøer, og det har blandt andet rod i, at det har været vanskeligt at holde styr på de voksende træers rødder.

Ødelagt asfalt og overfladebelægning er mange gange blevet resultatet, når træerne vokser i bymiljøet, og derfor er træerne blevet valgt fra ved anlægsarbejdet.

– Det er ærgerligt, at vi ikke har fået flere træer integreret i bybilledet, fordi der er mange positive sidegevinster ved det. Heldigvis er der ved at komme fokus på træernes gavnlige effekter, og blandt andet FN arbejder stærkt for at få flere træer plantet i byerne under indsatsen ’Trees in Cities’, siger Vidar Handal, der er Nordisk produktchef for regnvandsløsninger hos Wavin.

For nylig har infrastrukturleverandøren Wavin udviklet et nyt bud på at løse udfordringer med at integrere træer på en optimal måde. Det hedder TreeTank og er en kassetteløsning, der giver træet mulighed for at vokse i et afgrænset, men tilstrækkelig stort område uden at ødelægge andre dele af infrastrukturen.

TreeTank project in Hasselt - from installation to final result_96dpi_4500x3000px_X_NR-52377

Træer har en kølende effekt på storbyer, hvor den naturlige afkøling generelt er mindre end ude på landet. Samtidig binder træerne også en del CO2 og andre skadelige partikler og omdanner til ilt. Faktisk kan et træ absorbere 150 kilo kuldioxid årligt.
Vidar Handal , Nordisk Produktchef for regnvandsløsninger i Wavin

Hvorfor er træer så vigtige i byer?

Ifølge Vidar Handal giver det god mening, at træer er populære og nu indgår i flere og flere byprojekter. Der er nemlig en række fordele for både miljø og bæredygtighed ved at få grønne oaser i byerne.

– Træer har en kølende effekt på storbyer, hvor den naturlige afkøling generelt er mindre end ude på landet. Samtidig binder træerne også en del CO2 og andre skadelige partikler og omdanner til ilt. Faktisk kan et træ absorbere 150 kilo kuldioxid årligt.

– Desuden sikrer træer i byer en god afvanding, når der er overskudsvand. Generelt har vi i Danmark for meget vand i vores byer, og dér kan TreeTank-kassetterne fungere som et vandreservoir i perioder med meget nedbør. Samtidig er fordampningen fra et træ op til 500 liter i døgnet, og det siger sig selv, at det også kan afhjælpe regnvandsproblemer i byerne, hvis der kommer tilstrækkeligt med grønne oaser. Endelig er træer i byerne også med til at give mentalt velvære for indbyggerne og være med til at give arkitektonisk kant til renoveringsprojekter, siger Vidar Handal.

TreeTank project in Hasselt - from installation to final result_96dpi_1280x853px_E_NR-52380

Hurtig installation og nem rørføring

Wavin har store forventninger til udbredelsen af TreeTank i Danmark og resten af Nordeuropa, og Vidar Handal har en forventning om, at Wavins produkt kommer til at tage kampen op mod andre kassetteløsninger på markedet. Det skyldes primært to unikke egenskaber.

– Først og fremmest er arbejdsgangen med TreeTank hurtigere, fordi kassetterne nemt samles, men nok så vigtigt er, at det er hurtigere at fylde TreeTank op med jord end andre løsninger på markedet. Derfor kan anlægsperioden forkortes, og det er vigtigt i bymiljøer, hvor for eksempel butikker og andre erhverv lider omsætningstab under anlægsprocessen.

I TreeTank anlægges også drænrør, der fungerer som vandingssystem. Rørene infiltrerer og forsinker vandet og lader det sive ud til trærødderne over tid. I ekstreme tørkeperioder kan de nemt efterfyldes fra tankbiler. Når rørene ikke er fyldt med vand, cirkulerer ilten i rørene og ned til rødderne.

– Endelig kan rør på grund af kassetternes størrelse føres i jorden som ved en traditionel anlægsproces. Det er muligt at føre eksisterende eller nye rør ind igennem TreeTank’en. Det giver jo en række fordele og stor fleksibilitet i både projekteringen og anlæggelsen, fordi entreprenører og bygherrer ikke skal bruge unødige ressourcer på at lave rørføringer, pointerer Vidar Handal.

TreeTank Wavin

Træer i København

I Københavns Kommune har man for nylig haft et anlægsprojekt i Svendborggade på Østerbro. Der skulle være plads til parkeringspladser, cykelstativer, fortove og cykelstier, men også grønne oaser. 

For Henrik Sølbeck Schmidt, der ledede projektet for entreprenøren Barslund, blev TreeTank løsningen, der både gav plads til træer og de andre nødvendige elementer. Vel at mærke uden, at træerne på sigt kommer til at ødelægge veje, fortove og lignende.

– Ofte vil man være nødt til at sænke kabler for at få plads til træer, men ved at bruge TreeTanks i forskellige størrelser og dimensioner var det muligt for os at plante træerne hen over kablerne og stadig give træerne den plads, de har brug for, fortæller Henrik Sølbeck Schmidt.