Norden: Tre måder at anvende XL rør på

3
min read time
2021-06-02 07:06:01


 
DANMARK: XL anvendt til kloakseparering

I alt skal der benyttes 139 XL rør til projektet i dimensionerne 1000-1200 mm. Rørene leveres løbende til Knebel, og nedgravningen påbegyndtes lige før jul, fortæller Rasmus Pedersen, ingeniør og medindehaver af firmaet.

”Rørene skal benyttes til kloakseparering. I Knebel er der lige nu kun ét-strengsystem, men der skal laves to, så regnvand og spildevand kan adskilles,” fortæller Rasmus. For entreprenørfirmaet Erik Pedersen A/S var en af de store udfordringer, at det nye strengsystem skulle lægges på strækninger med vekslende bundforhold. Derfor skulle entreprenørfirmaet bruge rør, som ikke vejede for meget og uden risiko for korrosion på rørene, og så faldt valget på Wavins XL rør. ”Vi valgte Wavins XL rør, fordi vi ofte har brugt Wavins produkter i forbindelse med andre projekter og fordi, vi har en god relation til Wavin. Men det er første gang, vi benytter Wavins XL rør, så det bliver spændende at se, hvordan de er at arbejde med, når vi kommer i gang,” lyder det fra Rasmus. 

SVERIGE: 12 tons XL brønde og rør installeret på 4 timer

På trods af Wavin XL rørenes størrelse, er det nemt og hurtigt at installere dem. Rørene har en let vægt, og derfor kan de justeres med håndkraft i rørgraven. Rørene leveres desuden med markedets bedste muffeløsning, der sikrer en nem og tæt samling. I Sundsvall i Sverige var installatørerne også positivt overraskede over, hvor hurtigt det var at installere Wavin XL rørsystem til regn- og spildevand. En installation af to nedstigningsbrønde på hhv. 2000 og 2400 mm samlet med rør i Ø600, Ø800 og Ø1000 mm på Strandgatan tog kun fire timer. 

NORGE: XL fører flod og fisk under vejen

Også i Norge har der været stor tilfredshed med Wavins XL rør. I Norge er oversvømmelser hverdagskost, og det koster vejvæsenet mange penge at reparere på alle de veje, som oversvømmelserne ødelægger. Da en bro over en flod i Dåsvatnsdalen nord for Kristiansand var blevet ødelagt under de mange oversvømmelser, besluttede vejvæsenet at rive broen ned og i stedet lade floden løbe gennem to 15 meter lange Wavin XL rør på hver 5,7 tons og lægge vejen hen over rørene. En løsning, der viste sig langt billigere end at genopbygge broen.

Rørene blev specialkonstrueret efter vejvæsenets specifikationer, så det var slet ikke en hyldevare
Bjørn Egeland, salgskonsulent fra Brødrene Dahl

”Vejvæsenet henvendte sig til os og spurgte, om vi kunne skaffe dem rør med en diameter på 2,5-3 meter – og det kunne vi” siger salgskonsulent VMT Bjørn Egeland fra Brødrene Dahl. ”Rørene blev specialkonstrueret efter vejvæsenets specifikationer, så det var slet ikke en hyldevare”, tilføjer Bjørn Egeland. Undervejs i processen fik vejvæsenet gjort Bjørn Egeland opmærksom på, at der levede fisk i floden. ”Rørene fik derfor indsvejset 30 cm høje tærskler i bunden med 1,5 meters afstand for at rørene bagefter kunne fyldes med sten og sand fra flodbunden og skabe så naturlige omgivelser som muligt for fiskene. Tærsklerne hindrer, at sand og sten bliver skyllet bort, når vandgennemstrømningen i floden er stor,” fortæller Bjørn Egeland.

Læs hele casen fra Dåsvatnsdalen her

XL rør kommer med stor fleksibilitet

Wavin XL rør laves i dimensionerne 1000 – 3000 mm og rørlængden er normalt på 6 meter. XL rørene har en standard ringstivhed på SN2 – SN8. Dog har Wavin en fleksibel produktionsteknologi, og det betyder, at både rør og fittings tilpasses specifikt til dit projekt, så du opnår en mere omkostningseffektiv løsning.

Resistance to crack

På trods af den lave vægt udmærker Wavin XL sig ved at være et stærkt rør. Rørene er fremstillet af PE 100-RC (RC = Resistance to Crack). Dette plastmateriale er ekstremt modstandsdygtigt over for overfladeskader og punktbelastninger, og samtidigt nemt at arbejde med i forhold til montering og svejsning. Udover sine dimensioner har Wavin XL rør alle plastens fordele: Levetiden er lang, håndteringen og installationen er nem, og korrosionsbestandigheden er høj.