Et filter for blade og affald før regnvandsbassinerne

3
min read time
2017-09-15 11:39:00


På en iskold decemberdag under en klar blå himmel sætter kloakmester Henrik Pedersen og teamet fra Entreprenør Hans Frisesdahl de karakteristiske blå regnvandskassetter fra Wavin på en opgravet grund ved Vamdrup. Her skal der ligge et 45.000 m2 stort parkeringsareal til nye biler.

Da vi besøger pladsen, har Frisesdahl gravet ud, for at gøre plads til de mange Q-Bic og Q-BB-regnvandskassetter, der både skal forsinke og opsamle regnvand under den store parkeringsplads. Det er i sig selv ikke nyt - det spændende er Frisesdahls valg af Wavins rendestensbrønd med filter.

TEGRA Rendestensbrønd reducerer mængden af blade og affald i faskinerne

I umiddelbar forbindelse med regnvandskassetterne har man sat 90 styks 70 L TEGRA Rendestensbrønde, der med det koniske filter mindsker udledningen af plastaffald, løv og andre materialer til regnvandsbassinerne.

”Den her brønd mindsker forureningen af faskinerne og det kommunale system, fordi den renser bedre og flere blade bliver holdt tilbage”
Henrik Pedersen , Kloakmester hos Entreprenør Hans Frisesdahl.

Med valget af netop denne rendestensbrønd sikrer entreprenøren sig, at så meget affald som muligt ikke bliver ledt videre ind i de fire forsinkelsesbassiner, hvilket kraftigt reducerer vedligeholdelsen af bassinerne og effekten af nedsivningen fra faskinerne opretholdes over længere tid. ”Den her brønd mindsker forureningen af faskinerne og det kommunale system, fordi den renser bedre og flere blade bliver holdt tilbage”, fortæller formand Henrik Pedersen fra Frisesdahl om valget af Tegra Rendestensbrønden.

Det var blandt andet testvideoen, hvor TEGRA Rendestensbrønden bliver testet op i mod en traditionel rendestensbrønd, der var med til at afgøre det endelige valg af brønde til projektet.

”Den er supernem at arbejde med”

Dertil kommer de andre fordele ved TEGRA Rendestensbrønden, som folkene fra Frisesdahl selv har oplevet under arbejdet på parkeringspladsen - ”den er supernem at håndtere, fordi den har de her håndtag, den er ikke særlig tung og så har vi jo den her fantastiske fod på brønden, der gør, at lige snart, vi har den stående, så bliver den stående”, fortæller Martin Islin nede fra graven, mens han stabiliserer Tegra Rendestensbrønden med sand rundt om fodstøtten.


Gallery_VAMDRUP-3

TEGRA Rendestensbrønd er filter for regnvandsbassiner 

Martin Islin ser også en anden grund til, at Tegra Rendsetensbrønden er et godt valg på sigt: ”… hvis den bliver beskadiget ved en påkørsel for eksempel, behøver man kun skifte opføringsrøret, selve brønden lader man bare stå i jorden”, hvilket er væsentligt, når nu brøndene skal stå under en parkeringsplads.

Samtlige 90 rendestensbrønde, der kobles på forsinkelsesbassinerne, er desuden monteret med en udvendig forlænget vandlås, så de kan opmagasinere et eventuelt mindre spild af benzin/diesel fra de nye biler, der skal holde på det store parkeringsanlæg.

Rigtig mange kassetter

Mere præcist har Henrik og hans team sat 1638 regnvandskassetter (Q-Bic og Q-BB) med en samlet volumen på 672 m3 fordelt på fire bassiner under parkeringsanlægget. Grunden til, at man har valgt at sætte to forskellige kassetter under parkeringsanlægget, skal findes i deres forskellige funktion - ”Det gør vi, fordi Q-Bic’en fungerer som rørdel til at aflede vandet med og Q-BB’en bliver brugt som reservoir, så en større mængde vand kan stige op i den og stå der, og så sive ned, da man ikke må tilføre kommunens system så meget vand,” fortæller Henrik Pedersen om det kombinerede rør- og nedsivningsbassin, der skal klimasikre området, så det ikke oversvømmes ved store regnskyl.