29. oktober 2015

Nyt beregningsprogram giver mulighed for 3D-tegning

Som noget nyt tilbyder Wavin nu 3D-tegning i forbindelse med beregning af alle projekter med Q-Bic Plus regnvandskassette.

I forbindelse med lanceringen af den nye Q-Bic Plus regnvandskassette, har Wavin også lanceret en række nye services, som du helt eksklusivt kan få adgang til, når du designer dit regnvandsprojekt i samarbejde med Wavin. Alle Q-Bic Plus-projekter får sit eget projektoverslag med beregning af stykliste, styrkeberegning, 3D-tegning, muligheder for tilslutninger og forslag til gravearbejde. Alt sammen noget der vil gøre det nemmere for dig at præsentere dit projekt for din kunde samt bevare overblikket over projektet.

De indtastede specifikationer konverteres til et projektoverslag med bl.a. styrkeberegning og 3D-tegning.

Vend og drej dit projekt, som det passer dig

Det nye beregningsprogram benyttes af Wavins konsulenter, der sammen med dig udfylder de nødvendige specifikationer. Herefter kan I sammen vælge forskellige udformninger og tilslutningsløsninger, ligesom programmet genererer en 3D-tegning af projektet. Tegningen kan, i samarbejde med konsulenten, vendes og drejes, således at den kan vedhæftes det endelige projektmateriale, og dermed gør det nemmere for kunden at visualisere, hvordan det endelige projekt kommer til at se ud.

Beregningsprogrammet genererer en 3D-tegning af projektet.

Beregningsprogrammet genererer også en stykliste til projektet, og giver dermed et overblik over antallet af dele, der skal anvendes.

Har du spørgsmål til, eller ønsker du at vide mere om vores nye beregningsprogram, så kontakt Afløbsingeniør Thomas Warberg-Kähler på tlf.: 8963 6224.

Vil du vide mere…

Så har vi samlet alt om Q-Bic Plus regnvandskassetten til dig her.