7. oktober 2015

Nyhed: Trykrør til naturgas

Wavin PE SafeTech er et stærk valg, når det gælder transport af naturgas. Rørsystemet bygger på markedets stærkeste trykrørssystem, og er derfor også egnet til alle lægningsmetoder.

Vores nye trykrør PE SafeTech til naturgas er produceret i det særlige PE100-RC materiale (Resistance to Crack). Materialet gør rørsystemet ekstremt modstandsdygtigt over for overfladeskader og punktbelastninger. Den høje styrke betyder også, at det opgravede materiale kan genanvendes til omkringfyldning af røret, hvilket giver en hurtig og effektiv installation.

PE SafeTech leveres med en beskyttende PP-kappe, som gør røret egnet til alle lægningsmetoder, også de nyere som fx rørsprængning, styret underboring og kædegravning.

Vores sortiment af PE SafeTech rør og fittings er bredt, og giver dig garanti for høj kvalitet, styrke og sikkerhed i hver eneste meter – og holder de samlede omkostninger nede. PE SafeTech til naturgas er produceret i henhold til EN1555, og er Nordic Poly Mark godkendt.

Hent PE SafeTech til naturgas brochuren under Downloads.

Kontakt

Har du spørgsmål til, eller ønsker du at vide mere om vores nye trykrør, så kontakt Produktchef Karsten Højlund på tlf.: 8963 6254.