14. december 2015

Hvor længe kan du opbevare PE fittings?

Opbevarer du dine fittings under de rette forhold, kan du gemme dem i op til 10 år.

Har du fittings af ældre dato liggende på lagret? Og er du i tvivl om, hvorvidt de stadig kan bruges? Så tjek Wavins retningslinjer for opbevaring af fittings nedenfor.

Wavins PE fittings kan opbevares i op til 10 år, hvis de

• Opbevares i lukket plastikpose og papkasse
• Beskyttes mod direkte sollys
• Opbevares under 50°C

Som standard leveres Wavins PE fittings individuelt pakket i pose samt papkasse for at beskytte dem mod UV-stråling og generel forurening. Lad derfor blot dine fittings ligge i den originale emballage, så har du brugbare fittings de næste 10 år.

Husk i øvrigt at du ikke må fjerne dine fittings fra emballagen indtil umiddelbart før brug for at forhindre en eventuel tilsmudsning af svejsezoner, samt en oxidering af PE materialet.