1. januar 2015

How to videoer – AHC 9000 - nemme guides til installation og funktioner

Her finder du nemme How-to’s til installationen af AHC 9000 Styreenheden med og uden display. Du finder også hurtige vejledninger til opsætning og funktioner.

Vi har desuden lagt videoerne på vores YouTube kanal – følg os på de sociale medier og få altid de sidste nyheder og opdateringer på din smartphone eller tablet.

Styreenhed – Montering af styreenhed uden display

Montagevejledning til AHC 9000 styreenhed uden display. Se hvordan styreenhed og telestater monteres og forbindes. Se også hvordan pumpen forbindes til styreenheden, og hvordan de trådløse termostater nemt tilmeldes på to forskellige måder.

Rumtermostat – Lås rumtermostat/Lås op

Vejledning til at låse rumtermostatens drejeknap, så rumtemperaturen holdes fast – og til at låse den op igen. Det kan især være anvendeligt på steder med børn eller personer, der ikke skal have mulighed for at kontrollere gulvvarmestyringen.

Styreenhed – Montering af styreenhed med display

Montagevejledning til AHC 9000 styreenhed med display. Se hvordan styreenhed og telestater monteres og forbindes. Se også hvordan pumpen forbindes til styreenheden, og hvordan det trykfølsomme display monteres og forbindes. Til slut viser vi, hvordan du opretter basisinformationerne i styreenheden på displayet.

Styreenhed med display – Navngivning af rum

Vejledning til navngivning af de tilmeldte rumtermostater på de enkelte kanaler. Brug funktionen til at sammenholde telestater og rumtermostater, så du aldrig er i tvivl om, hvilken kanal, der hører til hvilket rum og telestat.

Styreenhed – Montering og tilmelding af ekstern antenne

Vejledning til montering af en ekstern antenne. På steder, hvor den trådløse forbindelse kan have vanskelige vilkår kan det være både en fordel eller en nødvendighed at montere en ekstern antenne. Vær opmærksom på, at der skal anvendes et trykfølsomt display til aktivering af antennen. Displayet er dog ikke nødvendigt for, at antennen fungerer – det kan efter aktiveringen afmonteres igen. Se montering af display i filmen Montering af styreenhed med display.

Styreenhed med display – Oprettelse af genveje til rum og funktioner

Vejledning til oprettelse af genveje på displayet til nem og hurtig styring af de enkelte rumtemperaturer.

Styreenhed – Reset rumtermostat til fabriksindstillinger

Vejledning til reset af rumtermostat til fabriksindstillinger.

Styreenhed med display – Indstilling af feriemode – Fremtidig periode

Vejledning til indstilling af rumtemperaturen til en bestemt temperatur i en nærmere bestemt periode i fremtiden. Indstillingen er gældende for alle rumtermostater, der er tilmeldt gulvvarmestyringen.

Styreenhed med display – Indstilling af feriemode – Her og nu

Vejledning til indstilling af rumtemperaturen til en bestemt rumtemperatur med øjeblikkelig virkning. Indstillingen er gældende for alle rumtermostater, der er tilmeldt gulvvarmestyringen.

Rumtermostat – Montering og tilmelding af fortrådet rumtermostat

Vejledning til montering og tilmelding af fortrådet rumtermostat. Vær opmærksom på, at farvekodningen på ledninger og stik skal følges ad for at rumtermostaten fungerer.

Styreenhed med display – Indstilling af tidsprogram/natsænkning

Vejledning til programmering af en ønsket temperatursænkning for de enkelte rum på et givet tidspunkt af døgnet. Funktionen er nyttig, hvis man ønsker at sænke temperaturen om natten, eller hvis man eksempelvis skal holde en fest med mange mennesker.

Rumtermostat – Udskiftning af batterier på rumtermostat

Vejledning til udskiftning af batterier i trådløs og fortrådet rumtermostat.

Styreenhed med display - Tilmelding af rumtermostater - Manuelt

Vejledning til manuel tilmelding af trådløse rumtermostater på styreenhed med trykfølsomt display. Denne funktion anvendes, hvis man ønsker selv at definere, hvilken kanal rumtermostaten tilmeldes.

Styreenhed med display - Tilmelding af rumtermostat – Autostep

Vejledning til tilmelding af trådløse rumtermostater gennem funktionen Autostep, hvor styrenheden automatisk skifter til næste kanal efter tilmeldingen af en rumtermostat. Funktionen anvendes, hvor rumtermostaterne skal tilmeldes kanalerne en efter en begyndende fra kanal 1.

Styreenhed med display - Tilmelding af rumtermostat - Avanceret

Vejledning til tilmelding af trådløse rumtermostater på trykfølsomt display gennem funktionen Avanceret. Funktionen anvendes, hvis rumtermostaten skal tilmeldes en eller flere kanaler.