16. februar 2017

100 års levetid for PP og PE kloakrør underbygges af rapport

Kloakrør produceret i polyproylen og polyetylen (polyolefiner) er blevet anvendt gennem de sidste 40 år og er anerkendt som både driftssikre, holdbare og nemme at installere.

På trods af det - og sideløbende med samme diskussion om PVC rørs levetid - diskuterede man igennem mange år råvareleverandørernes og rørproducenternes udmelding om en forventet levetid på PP og PE rør på mere end 100 år.

I 2014 udkom rapporten ”100 Year Service Life of Polypropylene And Polyethylene Gravity Sewer Pipes” fra TEPPFA (The European Plastic Pipes and Fittings Association). For nylig, i december 2016, udkom den i en 3. revideret udgave.

Rapporten er resultatet af et toårigt, omfangsrigt testprojekt mellem Teppfa, LyondellBasell, Borealis og TGM (Østrig), hvor hovedkonklusionen blev:

“Designers, owners and operators can now be confident that polyolefin sewer systems will have an in-service life of at least one hundred years when materials, products and installation practices meet the appropriate requirements”.

Rapporten gav, dengang og i dag, råvareleverandører, rørproducenter samt designere og operatører af kloaksystemer en gennemarbejdet og underbygget dokumentation for estimeringen af minimum 100 års levetid for PP og PE kloakrør såfremt disse er produceret iht. europæiske standarder.

Læs et resumé af rapporten her

Læs hele rapporten her

Læs også rapporten om PVC rørs forventede levetid på mere end 100 år her.